Igen i 2018 deltager Trap Danmark i Historiske Dage i Øksnehallen i København.
Historiske Dage er en festival/messe, der i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien.
Trap Danmark har en stand, hvor det er muligt at se – og købe – alle trykte udgivelser og høre mere om vores digitale planer.
På scenerne i Øksnehallen er Trap Danmark også med:
Lørdag den 10. marts kl. 14:50 på Rød Scene
Kanaler, konger, krudt og kanoner i Frederiksværk
Frederiksværk voksede ud af et stort militært industrikompleks med udgravede kanaler og produktion af krudt og kugler, som var efterspurgt af kong Frederik den 5. – og af nordafrikanske sørøverstater! Trap Danmarks 6. udgave udkommer i 2018 med bindene om Nordsjælland. Få en smagsprøve i denne samtale mellem museumsleder Frank Allan Rasmussen fra Industrimuseet Frederiks Værk og Trap Danmarks fagredaktør for historie Anja Meier Sandreid. Liv Thomsen er moderator.
Søndag 11. marts kl. 14:30 på DR K-Scenen
Parforcejagten og den nordsjællandske kulturhistorie
I sommeren 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Bliv klogere på parforcejagten, hvem der stod bag, hvad den gik ud på og hvordan den relaterer sig til den øvrige nordsjællandske kulturarv. Trap Danmarks 6. udgave udkommer i 2018 med bindene om Nordsjælland. Få en smagsprøve i denne samtale mellem tidligere museumsdirektør Jette Baagøe, Trap Danmarks fagredaktør for historie Merete Harding og chefredaktør Niels Elers Koch. Liv Thomsen er moderator.
Hele programmet for Historiske Dage findes på http://www.historiske-dage.dk/