Trap Danmark trækker udgivelsen Trap Danmark: Gentofte Kommune tilbage og trykker et nyt 2. oplag, der forventes at udkomme inden 1. juli.
I forbindelse med selve opsætningen og trykning af bogen, der beskriver Gentofte Kommune er der sket en teknisk fejl, som betyder at flere tal-angivelser i publikationen ikke er korrekte.
Dette forhold er konstateret efter udgivelsen, og vi ser os derfor nødsaget til at tilbagetrække oplaget og trykke et nyt 2. oplag.
Trap Danmark beklager situationen.
Det nye oplag forventes at være klar inden 1. juli.
Har du allerede købt Gentofte-bogen, kan den ombyttes, hvor du har købt bogen eller hos Trap Danmark, når det nye oplag udkommer.