Trap Danmark udkommer i denne uge med hele tre nye bøger, som alle med interesse i det aarhusianske og det midt- og vestjyske må have fat i!
Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune stod side om side i bogværkets bind 10, der udkom i november måned 2019. Fra i dag den 23. marts kan indholdet om de to kommuner fås som selvstændige bøger i blødt omslag – såkaldte kommunebøger. Trap Danmark: Herning Kommune og Trap Danmark: Ringkøbing-Skjern Kommune.
På torsdag den 26. marts udkommer Trap Danmark: Aarhus. Bogen indgår i det samlede bogværk, men kan naturligvis også købes enkeltvist hos alle boghandlere. Bogen om Aarhus Kommune er med 296 sider omfattende og kommer derfor udelukkende som indbundet udgave.